Økologiske grønne linser fra Falster og Samsø


Du kan nu bestille de lækreste linser af sorten Samos. 

Sådan gør du:

Send en mail til 

Susanne.grange@gmail.com eller en sms til 53 61 21 24 - med antal gram, navn mm.

Pris 80 kr/kg.

Du kan læse mere om linsernes oprindelse på Samsø på: Linser for livet

Og her er opskrifter...

Vegetarisk ret med grønne linser

Det skal du bruge (ca. 4 portioner):
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. gurkemeje
1 tsk. frisk ingefær (eller pulver)
5 d. vand
2 dl. grønne linser
1 dl. bulgur
1 dåse kokosmælk
1 glas grøn curry paste (eller alt afhængigt af, hvor stærk du gerne vil have retten skal være)
1 pose frisk spinat
Salt & peber

Så nemt er det:
1. Hak løg og hvidløg. Varm noget olie i en stor gryde og tilsæt gurkemeje og ingefær. Svits kort af og tilsæt derefter løg og hvidløg. Steg i ca. 3 min.
2. Tilsæt så 5 dl. vand, linser og bulgur og lad rettet simre i ca 10-15 min eller til næsten alt vandet er væk.
3. Tilsæt så kokosmælk og smag derefter til med curry paste og salt og peber. Min curry paste var meget mild, så jeg brugte et helt glas, men nogle er ret stærke, så pas på med bare at hælde det hele i på en gang. Lad retten simre i ca. 15 min til og tilsæt til sidst den friske spinat og rør rundt til det er 'faldet sammen'.

Kilde: Beetrootbakery.dk

Veganske grønne linsedeller

Ingredienser

  • 400 gram kogte linser
  • 1 løg, hakket fint
  • 1 fed hvidløg, hakket fint
  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk tørret salvie
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 1 tsk fint salt
  • 1/2 dl hvedemel

SÅDAN GØR DU

  • Dræn dåsen med linser i en sigte og overfør linserne til en skål. Mos med en kartoffelmoser eller en gaffel, indtil ca. ⅔ af linserne er bristede.
  • Tilsæt resten af ingredienserne til skålen og rør godt sammen. Farsen skal kunne formes i hænderne, lidt som en almindelig frikadellefars. Pres godt sammen, så dellerne ikke går i stykker.
  • Steg i rigeligt olie på panden og lad dryppe af på en tallerken med køkkenrulle. Spis og vær glad!

Kilde: knaehoejkarse.dk

Grønne linser på fransk manér

Ingredienser

Løg, 2 stk
Gulerødder, 3 stk
Knoldselleri, 0,25 knoldsellerihovede
Flæsk, 300 gr
Pølser, 250 gr gerne krydrede
Bouillon, 1 tern
Rødvin, 2 dl
Peber, 8 hele peberkorn
Lauerbærblade, 2 stk
Hvidløg, 3 fed hele
Timian, 1 lille dusk frisk timian
Grønne linser, 250 gr
Tomat, 0,5 dåse hakket tomat
Persille, 8 stilke 

Sådan gør du

Portioner: 4

Beskrivelse:
Det rustikke franske landkøkken tilbyder her en solid opskrift på grønne linser og grøntsager kogt med krydret kød og vin. I opskriften bruges flæsk og pølser, men alle former for kraftigt smagende kød, såsom bov, skinke, hamburgerryg mv., er velegnet. Grønne linser i sig selv er nemlig ikke bærer af stor smag og skal derfor ledsages af stærke smagsgivere.


Start med at skære dine grøntsager ud. I praksis kan du bruge hvad du har. Her er der valgt gulerødder og knoldselleri. Snit løg, gulerødder og knoldselleri i grove tern.


På et andet skærebræt skæres flæsk eller bacon i grove tern og svitses i en gryde. Tilsæt de hakkede løg efter nogle minutter, og lidt senere igen, de hakkede grøntsager som steges med.

Herefter tilsættes bouillon og hermed cirka 0,5 liter vand (til 4 personer) samt rødvin. En såkaldt Bouquet garni, indeholdende hele peberkorn, laurbærblade, en dusk timian, hele fed hvidløg samt evt. nelliker, tilsættes. De grønne linser tilsættes herefter, og simrer cirka fra en halv time til 45 minutter under låg. Linserne skal skylles i en si under rindende koldt vand inden de koges med. Tilsæt vand hvis du ser at linserne er ved at koge tør.

Når der er cirka 10 minutter tilbage af kogetiden tilsættes pølser (eller andet kød), der er skåret i skiver. Herefter tilsættes salt, hakkede tomater og hakket persille.

Et pour les Francophile

Salade verte de lentilles

Ingrédients

500 grammes de lentilles vertes du Puy

2 très gros oignons

1 bouquet garni (thym, laurier, persil)

1 carotte

Sel

Poivre

Préparation

Faire chauffer l'eau dans une marmite avec 1 cuiller à soupe de sel, la carotte en rondelles fines et le bouquet garni.

Verser les lentilles vertes du Puy, cuire couvert 20 min, vérifier la cuisson : les lentilles ne doivent pas être trop dures ni se transformer en purée.

Bien égoutter, il ne doit surtout plus rester d'eau, ôter le bouquet garni.

Les disposer dans un saladier avec les oignons hachés fins, verser de la sauce vinaigrette, mélanger et rectifier l'assaisonnement.


© 2021 La Vie Durable. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang